10 tips til skabe mere hygge i hjemmet

Vi elsker hygge her i Danmark, og især derhjemme skal hyggen gerne spille i alle rum! Hygge handler om at skabe en stemning derhjemme, som kalder på samvær, afslapning og velvære.

Så hvad kan man gøre for at skrue op for hyggen derhjemme? Vi har 10 gode tips til dig, som kan hjælpe dig på vej. 

1. Masser af flotte lysestager

Intet skriger hygge som levende lys! Man kan heller aldrig få for mange lysestager, så invester i lidt af hvert og pynt stue, køkken og soveværelset med lotte lysestager. Hvis du ikke vil bruge de klassiske stearinlys, så kan du købe små LED lys, som ligner stearin, men kører på små batterier. 

Du kan gå på opdagelse i et bredt udvalg af flotte lysestager fra Audo Copenhagen.

2. Dekorer med hyggepuder- og tæpper

Beklæd sofaer, stole og din seng med store bløde puder og varme tæpper. Til de kolde nætter er det dejligt at kunne pakke sig ind i tæpper og putte sig ind mellem de bløde puder, mens man ser en god film eller slapper af med en bog.

3. Pynt op med tørrede blomster

Vil du gerne have blomster stående, som kan holde hele året rundt? Køb en smuk buket tørrede blomster og sæt i en vase eller hæng op på væggen. Blomster er super hyggelige og yndige at kigge på. Tørrede blomster er et hit hos dem, som elsker at dekorere deres hjem i boheme stilen. 

4. Brug lyskæder

Foruden stearinlys så skal du også have nogle lyskæder op og hænge. Du kan lade lyset løbe langs væggen, sætte dem op bag fjernsynet eller møblerne. Lyskæder udsender et behageligt varmt lys, som passer perfekt til de hyggelige aftentimer. 

5. Slap af med duftlys 

Køb nogle skønne lys, som udsender din yndlingsduft. Når du skal slappe af og hygge dig, så kan du tænde for dit duftlys og nyde en behagelig aroma omkring dig. Behagelige dufte bidrager til en følelse af velvære, hvilket passer perfekt til en hyggelig eftermiddag eller aften. 

6. Invester i en masse grønne planter

Vil du gerne skabe en hyggelig og naturlig stemning derhjemme? Dekorer dit hjem med flotte planter, for at bringe farver og natur ind i hjemmet. Det er også hyggeligt i sig selv at gå rundt og passe sine planter. Hvis ikke du har grønne fingre så led efter plantearter, som er gode til at passe sig selv. 

7. Vælg de helt rigtige lamper 

Lamper og lys har rigtig meget at sige om hyggestemningen derhjemme. Et varmt og behageligt lys emmer af hygge, hvorimod koldere lys arter sig bedre til arbejdsrum som køkkenet eller kontoret. Men i de rum hvor du skal kunne hygge dig, der skal du sætte de helt rigtige lamper med en pære, som udsender et varmt lys. 

8. Pynt op med små nipssager

Man kan næsten aldrig få for meget nips! Stil figurer, kurve, kunst og diverse småting på hylder og reoler derhjemme for at give dit hjem et personligt strejf. Du behøver ikke overfylde alle vindueskarme med pyntegenstand, men lidt nips hist og her bidrager i den grad til den hyggelige stemning. 

9. Stil dine bøger på display

Hvis du er vild med at læse, så har du sikkert også mange bøger derhjemme. I stedet for at gemme bøgerne af vejen, så brug dem til at skabe hyggestemning derhjemme. Stil dem på display på en stor åben reol inde i stuen eller på dit soveværelse. Bøger er både spændende at kigge på og læse i, så de er enormt hyggeligt at indrette rummet med. 

9. Køb en god højtaler

En god højtaler som kan spille musik eller podcast er et vigtigt element i det hyggelige hjem. Invester i en god højtaler fra for eksempel B&O eller JBL, som du kan flytte rundt på. Du kan for eksempel tage højtaleren med ud i køkkenet, så du kan nyde god musik, mens du laver mad. Eller du kan hygge dig inde i stuen med en god podcast, mens du slapper af på sofaen. 

10. Invester i en LED pejs

Det er sjældent, at man ser en klassisk pejs i de moderne danske hjem. Hvis du alligevel gerne vil have en pejs derhjemme, så kan du investere i en med smart LED lys. En LED pejs bruger lys og varme til at simulere en ægte pejs. Du kan falde i staver til de dansende flammer og varme fusserne præcis på samme måde, som du ville kunne foran åben ild. Og findes der noget mere hyggeligt end en pejs? 

Menu
Top